Kender du nogle som pendler fra Helsingborg ? Kalmar ? Eller… Anden by i Sverige

Et af de stærke signaler på mødet med den svenske infrastruktur minister var at hun gerne ville lytte til pendlerne da det jo er pendlerne som er de vigtigste kunder og dem som afgør om produktet er godt. Anna lyttede meget interesseret i vores setup. Den melding Anna Johansson gav i fredags giver god grobund for en stærkere pendlerstruktur i Sverige.

Og som talsmand er det altid rart når man har samlet mange informationer sammen fra sine medlemmer at der lyttes til dem både fra politisk side og fra dem som har ansvaret for den daglige togdrift.

Vi vil gerne hjælpe til med at dele ud af vores viden som er bygget op de senere år – og skal vi have en sammenhængende togtrafik i hele greater Copenhagen skal der være enighed på begge sider af sundet .. Her tænkes på antal afgang prisstrukturen kvalitet af information togsæt osv..

Så kender du en eller har du selv lyst til at være talsmand fra feks Helsingborg – Malmø eller Kalmar – Malmø eller en anden strækning så skriv endelig til os og del gerne dette indlæg. Jeg har lyttet mig til at der er mindre pendlergrupper rundt omkring i Sverige lad os også høre fra dem.

1 comment to Kender du nogle som pendler fra Helsingborg ? Kalmar ? Eller… Anden by i Sverige

  • Pia Dupont

    Hej
    Jeg har lige tilmeldt mig. Det er nu ikke fordi jeg vil være talsmand, men jeg vil gerne dele mine oplevelser med jer. Jeg bliver meget frustreret, når jeg læser i aviserne/hører i nyhederne, at vi kun er ca. 9 minutter forsiket.
    Jeg pendler hver dag fra Hässleholm i Sverige til Hovedbanegården. Min normale rejsetid fra jeg går fra mit arbejde til jeg er hjemme er 2 timer hver vej. Normalt går jeg fra mit arbejde kl. 15.50 og tager toget 16.12 til Hässleholm og det ankommer 17.37 og jeg er hjemme ca. kl. 18.
    NU er jeg nødt til at flexe ud fra mit arbejde 15.20 for at nå toget 15.40 fra hovedbanegården. Jeg når så toget 16.06 fra Kastrup og ankommer ca. 16.30 i Malmø. Her skal jeg så sidde 15-20 minutter i toget og vente på at det kører kl. 16.48 og ankommer kl. 17.37.
    Det betyder, at jeg hver dag mister ½ time på min flex. Tager jeg toget 16.00 er jeg først hjemme ca. 18.30. Og tager jeg 16.20 er jeg først hjemme ca. kl. 19.
    2 gange har mit tog om morgenen kun kørt til Malmø. Næste tog er aflyst, så jeg skal vente 20 minutter før næste tog kommer. Det betyder, at jeg kommer 20 minutter for sent på arbejde. Disse dage mister jeg så 50 minutter på min flex.
    2 gange har der være problemer på hjemtiden – 1 gang i Lufthavnen, hvor der var en hel times forsinkelse og 1 gang på hovedbanen med 1 times forsinkelse. 2 toge der gik i stykker. Sidstnævnte var en fredag og det var minus 15 grader. Da der efter en time endelig kom et tog, var der iskoldt i toget. Det tog der kom i Lufthavnen var også iskoldt, så da jeg nåede Malmø rystede jeg simpelthen af kulde, og var glad for jeg skulle skifte tog – og der var der varme i. Desværre måtte jeg igennem hele toget før jeg fandt et toilet der ikke var aflåst. 3 toiletter var i stykker. Det sker i øvrigt jævnligt. Min senest forsinkelse fra i fredags, hvor vi var gået ind i toget 15.40 på hovedbanen, da de meddelte, at der var nogle problemer, men vi kørte nok snart. Herefter blev det aflyst. Og det er meget svært at høre i højtalerne, hvad de siger, så jeg måtte hen og tjekke og det var så blevet flyttet til et andet spor. Jeg kom med toget, og var så først hjemme kl. ca. 18.30.
    Det er en meget stor udfordring for mig, at der kun kører 3 toge i timen, og at svenskerne har besluttet, at de skal holde 15-20 minutter inden de kører videre, for at undgå forsinkelser på ruten længere fremme. Mit håb er, at det svenske politi kan gå ombord i Kastrup og tjekke os, så jeg kan undgå den ekstra ventetid i Malmø. Det fungerer jo fint i Hyllie, hvor politiet går ombord og tjekker os alle – det tager da. 5-10 minutter. Ja det bedste er selvfølgelig, hvis vi slet ikke skal tjekkes.
    Mange hilsener
    Pia

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>